Spring til indhold

Nyhedsbrev #12-2015

02.09.2015

Frivillig Fredag 2015 - Kom og vær med

Fredag 25. september 2015 er det igen tid til Frivillig Fredag. Vi har denne gang valgt at placere arrangementet i centrum af Holbæk by. Det er der en række foreninger og besøgende, der har efterlyst de sidste par år... så nu prøver vi det af.

Det giver jeres foreninger en unik mulighed for at vise jer frem for endnu flere besøgende, der kigger forbi på dagen. Det giver også en unik mulighed for at forsøge at rekruttere nye medlemmer og frivillige til foreningen.

Programmet for Frivillig Fredag 2015 vil blive løbende opdateret, men allerede nu har vi flere interessante ting på plakaten:

  • Uddeling af bevillinger fra Aktivitetspuljen
  • En forening fortæller om deres erfaringer med events i byrummet
  • En forening fortæller om deres erfaringer med rekruttering og fastholdelse af frivillige
  • Og mere kommer til løbende!

Vær opmærksom på, at sidste frist for at tilmelde sin forening er tirsdag 22. september 2015 kl. 20.00.

Du kan læse mere om Frivillig Fredag 2015 her

Ansøgning til Aktivitetspuljen

Næste frist for ansøgninger til Aktivitetspuljen er onsdag 9. september 2015. Husk at der er 150.000 kr. årligt til uddeling fra puljen.

Frivilligrådet afholder deres næste møde onsdag 23. september 2015, hvor de træffer afgørelse om evt. bevillinger. Dem, der er så heldige at modtage bevillinger fra Aktivitetspuljen, vil få dem overrakt under Frivillig Fredag 2015, fredag 25. september kl. 16.30 i Holbæk.

Læs mere om Aktivitetspuljen her

 



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard

Tilmeld nyhedsbrev