Nyhedsbrev #07-2014

07.10.2014

Sig tak til de frivillige

Har du en frivillig i din forening, som du gerne vil sige tak til, så vil FrivilligCenter Holbæk gerne hjælpe dig med det.

Det er så vigtigt, at sige tak til de frivillige... Men det kan være så svært! Derfor vil FrivilligCenter Holbæk gerne hjælpe dig med at gøre det.

Alle frivillige fortjener anerkendelse for deres frivillige indsats. Det behøver ikke være guld og grønne skove. Et klap på skulderen og et "tak" kan ofte være nok.

Læs mere om kampagnen Sig tak til de frivillige her.

Book en arbejdsplads

Som noget helt nyt kan du nu booke en arbejdsplads på FrivilligCenter Holbæk - og det er helt gratis.

Har du og din forening brug for en midlertidig arbejdsplads, så kan du låne en hos FrivilligCenter Holbæk.

Det er ganske gratis - og vi giver en kop kaffe...

Læs mere om ordningen her.

Første bevillinger fra Aktivitetspuljen

Frivillig Fredag 2014 dannede rammen om de første uddelinger fra Aktivitetspuljen, hvor 62.540 kr. blev overrakt til fem glade modtagere.

Frivilligrådet besluttede på deres møde onsdag 24. september 2014 at imødekomme fem ansøgninger til Aktivitetspuljen. Ikke mindre end 62.540 kr. blev derfor uddelt til de glade modtagere på Frivillig Fredag 2014.

Læs mere om, hvem der fik glæde af penge her.

Find jeres frivillige på Frivilligjob.dk

Gennem noget tid har vi opfordret alle foreninger til at bruge den gratis portal Frivilligjob.dk, når der skulle søges efter frivillige til foreningerne. Det gør vi stadig. Og det er også der vi opfordrer de frivillige til at lede efter spændende frivilligjobs.

Vi gør det, fordi vi gerne vil skabe et samlet overblik over de frivilligjobs, der findes lokalt i Holbæk Kommune. Derfor håber vi, at du vil hjælpe med det - og lægge din forenings frivilligjobs derind også.

Det er en nem og overskuelig portal, der kan benyttes kvit og frit af alle foreninger.

Har du brug for hjælp til det, så kontakt os straks.

Du finder portalen Frivilligjob.dk her.



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard

Tilmeld nyhedsbrev