Spring til indhold

Aktivitetspuljen lanceres med 150.000 kr.

Har du et spændende frivillighedsprojekt, men står og mangler lidt penge til at få det realiseret, så er der godt nyt. Vi lancerer nu Aktivitetspuljen med 150.000 kr. årligt
11.07.2014

Som endnu et led i at understøtte og styrke det frivillige arbejde i Holbæk Kommune, bliver Aktivitetspuljen nu lanceret.

Aktivitetspuljen er en årlig pulje penge på 150.000 kr., der skal uddeles af frivillige og til frivillige. Det bliver det nyetablerede Frivilligrådet, der står for de løbende uddelinger fra Aktivitetspuljen.

- Vi har villet gøre det så let som muligt at søge penge fra Aktivitetspuljen til spændende frivillighedsprojekter, fortæller Jens Albagaard, der er frivilligkonsulent på FrivilligCenter Holbæk.

- Derfor stiller vi ikke nogen formkrav til ansøgningen. Den skal bare være begrundet og med en beskrivelse af, hvor meget man søger - og til hvad. Der er heller ingen fast ansøgningsfrist, så man kan sende sin ansøgning når som helst.

Plads til alle

Der bliver i Aktivitetspuljen lagt stor vægt på, at det både er formelle foreninger og individuelle frivillige, der kan søge penge til deres frivillighedsprojekter.

- Vi vil give så mange som overhovedet muligt mulighed for at kunne realisere deres projekter.

Frivilligrådet uddeler

Det bliver det nyetablerede Frivilligrådet, der skal stå for uddelinger fra Aktivitetspuljen. De mødes ca. en gang i kvartalet, og vil man være sikker på at få sin ansøgning behandlet på et møde, så skal den være indsendt senest 14 dage før mødet.

 

Læs mere om Aktivitetspuljen

Læs mere om Frivilligrådet

 

 



Feedback

Sidst opdateret

04.01.2018

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard