Spring til indhold

Frivillig Fredag i Jyderup den 27. september 2019

Sidste år påbegyndte Frivilligrådet en ny tradition i Holbæk Kommune. Den landsdækkende Frivillig Fredag bliver afholdt som en fejring af de mange frivillige, der hver dag yder en indsats for små og store fællesskaber.
21.08.2019

I år skal vi et smut til naturskønne Jyderup og alle de frivillige fra hele kommunen er selvfølgelig velkomne. Der er omtrent 150 pladser, så skynd dig at tilmelde dig og de andre frivillige i din forening. Arrangementet er gratis, men tilmeldingen er bindende.

Man kan deltage i hele dagen eller vælge enten eftermiddagens spændende workshops eller aftenens gallafest i Jyderuphallen.

Program

I tidsrummet klokken 16.00-17.30 er der kaffe, kage og spændende workshops ved Jyderup Højskole, der ligger Sølystvej 2, 4450 Jyderup.

1. Foredrag med Jimmy Singerholm fra Grønne Hjerter i Regstrup

Jimmy har i den grad formået at skabe fokus på foreningens mange aktiviteter. Han har fået inddraget lokalområdet og mange andre organisationer i arbejdet med Grønne Hjerte. Kom og bliv inspireret af samskabelse og frivillighed ud over alle grænser.

2. Tur i Drivsåtskoven med Søren Bøtker Pedersen som guide

Kom med på en spændende tur rundt i byparken Drivsåtskoven og hør Søren fortælle om det vilde projekt.

3. Prøv at spille krolf

Gode folk fra Svinninge Krolfklub har lavet en lille bane. Du får mulighed for at afprøve den populære og sjove blanding af kroket og golf.

Gallaaften i Jyderuphallen

Fra klokken 18.00 og frem til klokken 22.00 kan du opleve en aften med noget af alt det gode, Jyderup har at byde på. Der vil være lækker med og god musik. Kom og hyg dig med alle de mange skønne frivillige, du allerede kender - og mød andre, der også brænder for sport, børn, spejder, lokalområdet, ældreaktiviteter eller noget helt andet.

Jyderuphallen finder du på adressen Elmegården 58, 4450 Jyderup.

Vi vil blive ledt venligt og sikkert gennem aftenen af de lokale værter Rikke Klindt og Claus.

Vi i Frivilligrådet glæder os til at fejre frivilligheden sammen med jer.

 

Print din egen invitation

Tilmeld dig her (via e-mail)

 



Feedback

Sidst opdateret

21.08.2019

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard