Inspirationsaften om landsbyorganisering

Tidens store spørgsmål bliver, hvordan vi organiserer lokalsamfundene så flere er med til at bestemme mere
30.08.2017

Denne inspirationsaften tager os med ned i maskinrummet på vores demokratiske organisationsmodel. Stikker man hoveder derned kunne man fristes til at citere Shakespeares Hamlet: ”Something is rotten in the state of Denmark”.

Inspirationen til fornyelse kunne komme fra sociokrati. Sociokrati er en videreudvikling af den foreningsbaserede demokratiske organiseringsmodel og kan implementeres helt eller delvis på lokalt niveau. Sociokrati benævnes også som et "dybere demokrati" eller som "fælles ledelse". Kendetegnende ved sociokrati er, at man organiserer lokalsamfund med afsæt i nogle fælles principper.

Program for aftenen

Kl. 17.00 - Ankomst og lettere anretning (der serveres Bønnen & Herlighedens Lasagne med salat)
Kl. 17.30 ca. - Velkomst og præsentationsoplæg
Kl. 18.00 ca. - Indlæg og debat: Fra demokrati til sociokrati
Kl. 19.00 ca. - Workshops i sociokratisk organisering
Kl. 21.30 ca. - Opsamling
Kl. 22.00 - Afslutning

Der serveres forsamlingshusets kaffe og chokoladekage i løbet af aftenen.

Tilmelding sker til Lone Nørgaard Larsen på mail lonnl@holb.dk senest den 4. september 2017 af hensyn til madbestilling. Ved tilmelding oplys da venligst navn, tlf.nr. og lokalområde.

Sted: Hagested Forsamlingshus, Præstebrovej 2, 4300 Holbæk
Tid: Mandag den 11. september 2017, kl. 17-22
Underviser: Tyge Mortensen, Landsbyhøjskolen



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2017

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard