Historier om frivillige

Frivillige gør en stor indsats, og her kan du læse om deres initiativer

Der er en masse gode historier om frivillige i Holbæk Kommune, der har gjort en forskel for andre. Her kan læse eller se video om deres erfaringer og oplevelser.

 

Frivillige hjælper til et liv uden vold

En politiker tog i praktik hos en gruppe frivillige, der hver dag hjælper kvinder i voldelige forhold. Det var en af aktiviteterne, da Holbæk Kommune markerede Frivillig Fredag

Den 28. september 2013 er dedikeret til frivillighed, og det blev i Holbæk Kommune markeret ved forskellige arrangementer – blandt andet "politiker-praktik".

Politikeren Rasmus Brandstrup Larsen havde taget imod tilbuddet om praktik hos en forening, så han mødte en regnvåd eftermiddag op foran døren i Nygade 4 midt i Holbæk. Dørskiltet fortalte, at han var på vej ind til foreningen Medusa, der er et tilbud til voldsramte kvinder i Holbæk og Odsherred kommuner. Han blev budt velkommen i de små men hyggelige lokaler – og så var praktikbesøget i gang.

Frivillige gør en forskel

Første opgave var en introduktion til foreningen, og Ane og Helle fra foreningen fortalte livligt om de mange aktiviteter. Medusa tager imod kvinder, der er eller har været udsat for fysisk, psykisk, økonomisk eller andre former for vold, og de tilbyder en fortrolig snak og støtte til at komme videre. Foreningen har et professionelt sekretariat, men ellers bliver alle opgaver klaret af frivillige. Det gælder rådgivning, mentorforløb og support til foreningens netværksgrupper, men det gælder også de praktiske opgaver som markedsføring og mad til foreningens temadage og cafémøder.

Ifølge Ane, der både er initiativtager, sekretariatsleder og frivillig, er det afgørende for de udsatte kvinder, at hjælpen ligger i frivilligt og ikke i kommunalt regi:

- Der er ingen risiko ved at komme her. Vi tror på kvinden og støtter hende, og hun skal ikke være nervøs for at blive en sag i det kommunale system, forklarer Ane.

Foreningens rådgivere har desuden god tid, også når der går lang tid, før kvinden får talt sig frem til selve voldshistorien – og så har det ifølge Helle og Ane også en betydning, af flere af de frivillige selv har haft vold inde på livet. - Vi har alle en stor forståelse for kvinderne og deres situation, så vi dømmer dem ikke, når de ikke har mod til at forlade manden eller måske vender tilbage til ham efter et ophold på krisecenter, siger de.

Ærlig debat

Efter introduktionen og en god kop kaffeventede den egentlige opgave: møde i arbejdsgruppen, der står for alle de praktiske opgaver i Medusa. Omkring bordet sad otte kvinder med vidt forskellige baggrunde, men med et fælles ønske om at gøre en forskel for kvinder i en virkelig svær situation.

Der var ingen tvivl om hverken kvindernes eller Rasmus Brandstrup Larsens engagement for sagen, og snakken kom vidt omkring; fra kønsroller over frivilligt arbejde til ønsket om et krisecenter i Holbæk. Der var ikke enighed hele vejen igennem, men ærlighed og respekt stod tilbage, da debatten døde ud og opmærksomheden måtte vendes tilbage til aftenens dagorden.

Da tiden var fremskreden, blev de sidste punkter afklaret hurtigt og effektivt, og præcis klokken 19.00 kunne alle takke af. Rasmus Brandstrup Larsen satte stor pris på besøget og tog videre med ny indsigt og opmærksomhed:

- Medusa har en afgørende betydning for de kvinder, der lever i et voldeligt forhold, for de har formået at skabe et trygt frirum, hvor kvinderne kan få hjælp og støtte. I dag har jeg fået et indblik i de frivilliges opgaver og udfordringer, og jeg har stor respekt for den indsats, de yder, fortalte han efter besøget hos Medusas.

26.000 kvinder udsættes årligt for fysisk og seksuel vold af deres partner

2000 kvinder (og 1000 børn) om året har ophold på et krisecenter

(Årsstatistik 2011 - LOKK og servicestyrelsen)

 

Medusa

Medusas formål er at forebygge og afhjælpe partnervold, herunder:

  • at yde en forebyggende indsats gennem oplysning, dialog og tidlig indsats
  • at yde krisehjælp til at komme væk fra volden og hjælp til at få sikring mod volden
  • at yde personlig støtte til at etablere og fastholde en tilværelse uden vold

For at sikre rådgivningens kvalitet, modtager de frivillige i Medusa løbende uddannelse og supervision.

Al hjælp er gratis og fortrolig.

Medusa kan kontaktes her:

Telefon 28 76 87 76
E-mail: info@etlivudenvold.dk

www.etlivudenvold.dk

Foreninger i fællesskab

Søndag den 2. september 2013 mødte en lang række foreninger op og var med til at gøre museets fødselsdag rigtig festlig

Over 700 gæster hyggede sig i museets dejlige gård, hvor der var dækket op med the og kage i lange baner, forskellige musikalske indslag og naturligvis en masse snak med foreningerne.

Arrangementet markerede samtidig museet fødselsdag, og museumsinspektør Karen Munk-Nielsen var efter arrangementet godt tilfreds med forløbet af den festlige dag:

- Museets fødselsdag bar præg af den store mangfoldighed, som Holbæk Kommune rummer. Vi er rigtig glade for den lokale opbakning og imponerede over, at hele 41 foreninger og organisationer stillede op på denne dag, fortalte hun.

Dine oplevelser

Vil du dele dine billeder eller oplevelser fra et forenings-arrangement i et andet lokalområde i Holbæk Kommune, så send dem til Karen Breiner Nielsen på kabrn@holb.dk. Vi offentliggør dem her på siden, men kan af pladshensyn blive nødt til at vælge noget fra.

 

 Faellesskab1

Faellesskab2

Faellesskab3

Faellesskab4

 

Bydelsmødre fremmer integration

Holbæk Kommune har nu i alt 23 frivillige bydelsmødre, der bygger bro mellem nydanske kvinder og lokalsamfundet

Efter 12 ugers kursus med emner som samfundsforhold, sundhed og kost, børneopdragelse, ADHD, omsorgssvigt samt rettigheder og pligter er de 15 nyuddannede bydelsmødre klar til på frivillig basis at hjælpe andre nydanske kvinder med at finde rundt i det danske samfund. Det kan nemlig være meget svært, når man kommer fra en anderledes kultur.

Kvinderne er kommet til Danmark fra forskellige lande som Tyrkiet, Irak, Afghanistan og Somalia. Alle har det til fælles, at de er ressourcestærke mødre, som gerne vil hjælpe andre nydanske kvinder med at finde sig tilrette i Holbæk.

Onsdag 20. juni 2013 fik de nye bydelsmødre overrakt deres kursusdiplomer af borgmester Søren Kjærsgaard. I februar blev det første hold færdigt, og dermed har Holbæk Kommune nu i alt 23 frivillige bydelsmødre.

Bydelsmoedre1

Derfor vil jeg gerne hjælpe

- Det er ofte kvinder med et beskedent netværk, som har brug for hjælp med at ordne forskellige praktiske ting. De kan for eksempel have brug for hjælp til at læse breve eller at have en ledsager, når de skal have klaret noget hos Borgerservice, fortæller Filiz Yenikomsu, som er én af de nyuddannede bydelsmødre.

Filizyenikomsu- Da jeg selv kom fra Tyrkiet til Danmark for 25 år siden, var det meget svært for mig at finde ud af mange ting. Jeg savnede virkelig nogen, der kunne hjælpe mig. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre, som er i den samme situation, som jeg var dengang.

Filiz er mor til fire børn. Hun har gået på sprogskole for at lære dansk. Derefter tog hun 10. klasse på VUC. Men det er først og fremmest sine livserfaringer, hun bruger i jobbet som koordinator i Børnekonsulentcentret, hvor hun arbejder på deltid. I fritiden er hun meget aktiv – blandt andet i kvindeklubber og forskellige lokale aktiviteter i Vangkvarteret, hvor hun bor.

At være bydelsmor er et frivilligt, ulønnet arbejde. Projektet er en indsats under Dansk Flygtningehjælp. Holbæk Kommune har bidraget med de mange oplægsholdere, der blevet brugt i undervisningen. Disse oplæg har handlet om alt fra børns ernæring til nærdemokrati.

 

Fakta

Bydelsmødrenes indsats bygger på tre principper:

  • Samtale: De taler om netop de emner, der er relevante for den besøgte kvinde. De har tid, lytter og har ofte samme modersmål
  • Brobygning: De bygger bro mellem kvinden og lokalsamfundet ved at informere om f.eks. kommunens tilbud og foreningslivet
  • Netværk: De skaber netværk ved f.eks. at holde sociale arrangementer

 

Stenhusbakken

Video med fortællinger fra en leder og en frivillig

 

Det gør jo én glad

I Vipperød Børnegård og Dagpleje hjælper Merete Højgaard Madsen til nogle gange om ugen. Det er både hun og børnene glade for

Vipperoddagpleje

Merete Højgaard Madsen er førtidspensionist og har valgt at være frivillig i en børneinstitution for at komme ud og gøre noget nyttigt i stedet for bare at være derhjemme. I dagplejen hjælper hun til med at passe børnene samt med praktiske opgaver. Indsatsen er både til gavn for dagplejen og Merete.

- De er glade for mig, har jeg fået at vide. Det gør jo én glad. Og jeg synes, at jeg gør en god gerning ved at komme ud mellem børnene og lege, fortæller Merete Højgaard Madsen.

Plads til alle

Ifølge Annie Kronborg, lederen af Børnedistrikt Vipperød, betyder det også, at børnene kan se, at der er plads til alle.

- Det giver børnene en forståelse af, at vi er mange forskellige mennesker, der kan hver vores ting. Så børnene lærer også noget, siger Annie Kronborg.

Lettere at være frivillig

I Vipperød Børnegård og Dagpleje er det ikke kun Merete Højgaard Madsen, der er frivillig – forældrene hjælper også til med at forbedre de fysiske rammer og løse nogle af dagligdagens opgaver. Holbæk Kommune vil bygge videre på de gode erfaringer fra blandt andet Vipperød, så frivillige i hele kommunen får bedre mulighed for at give en hjælpende hånd. Derfor er frivillighed i daginstitutioner et indsatsområde i Frivillighedseksperimentariets arbejde.

 

Naturpleje på Børrehoved, Orø – et grønt partnerskab

Projektets bæredygtighed er sikret ved lokalt medejerskab. Sidegevinsterne er social sammenhængskraft, frivilligt arbejde = mere natur for pengene, sundhed, livskvalitet - og bedre bøffer!

Naturplejeoroe

Af Bente Meehan, skov- og landskabsingeniør

Udfordringen

Enhver der har arbejdet med naturplejeprojekter har nok oplevet det: Et rydnings/græsningsprojekt, der tegnede lyst og lovende, går i stå i løbet af nogle år, fordi dyreholderen ikke mere vil eller kan sætte dyr på, og der ikke er nogen, der vil gøre det i stedet. Inden længe er området ved at gro til igen og mange penge er spildt. Så hvordan sikrer man, at et projekt er bæredygtigt?

Børrehoved

På Orøs nordkyst ligger Børrehoved, et fredet område, der omfatter en strandeng med fjorden på den ene side og stejle kystskrænter (overdrev) på den anden. Ovenfor ligger sommerhusene gemt mellem træer og buske, så de ikke ses fra stranden. Området rummer et enestående dyre- og planteliv - et resultat af mangeårig afgræsning.

I 1990 var området ved at gro til, og Vestsjællands Amt tog initiativ til rydning, hegning og afgræsning, men dyreholderen sprang fra efter få år. I 2011 kunne Holbæk Kommune konstatere, at træer og krat igen havde bredt sig voldsomt på skrænter og dele af strandengen på bekostning af den flora, som græsning i tidligere tider havde fremmet så fint.

Områdets ejere, et ældre ægtepar, kunne ikke selv stille noget op, men var positivt indstillet overfor et naturplejeprojekt, hvis andre ville påtage sig opgaven.

Samtidig - et andet sted på øen

Kommunen, havde – belært af amtets erfaringer – igennem længere tid haft kontakt med lokale kræfter, bl.a. en skole/institution for børn med særlige vanskeligheder. Skolen ville gerne arbejde med naturpleje og naturformidling på øen sammen med kommunen og bl.a. tilse hegn og kreaturer, hvis man altså kunne finde nogen, der ville levere dyrene. Motivationen var alt fra undervisning af børn, smag for godt kød, interesse for botanik, friluftsliv og lyst til at møde nye mennesker.

Kommunen kontaktede en dyreholder på fastlandet, hun var interesseret, og inden længe kom et offentligt møde i stand på kroen, kommunen gav kaffe og kage, og så var Orø Kogræsserlaug en realitet. På mødet kunne kommunen bl.a. fortælle om Børrehovedprojektet, hvor det var tanken, at lauget skulle stå for græsningen. Medlemmer af Børrehoved Grundejerforening, som med stor entusiasme har samarbejdet med kommunen om naturplejeprojektet, mødte også op og kom med i lauget.

Projektet

Det viste sig hurtigt, at selv om kommunen i første omgang kun valgte at koncentrere sig om Børrehoveds østside, et areal på ca. 4 ha, ville omkostningerne til rydning af skrænterne blive høje, dels på grund af deres stejlhed, dels fordi der i krattet for foden af skrænterne gemte sig store sten, som gjorde det umuligt at køre over det hele med en grenknuser. Løsningen måtte derfor blive en kombination af manuel rydning og maskinkraft. Kommunen indhentede to tilbud og søgte hhv. Nordeafonden og Naturstyrelsens Lokale grønne Partnerskaber om tilskud, hvilket i begge tilfælde gav pote.

Hvad har vi fået?

I skrivende stund er status, at ny plejeplan er vedtaget, området ryddet, hegnet delvist opsat, plejeaftale indgået med lodsejer og brugeraftale indgået med Orø Kogræsserlaug, som har indgået aftale med dyreholder. Græsningen påbegyndes i maj.

Hvad har vi fået ud af det: Pleje af et unikt naturområde, et bæredygtigt projekt gennem stort, lokalt engagement og mange interessenter. Ekstern finansiering gennem det lokale medejerskab. Hvad har kommunen ydet: Papirarbejde, støttesøgning, tid til møder, et økonomisk tilskud – eller kort sagt – kommunen har været katalysator for et folkeligt naturplejeprojekt.

 



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard